Denne bog handler om magi. Med udgangspunkt i 1500- og 1600-tallets norske trolddomsprocesser belyses magiens plads i spændingsfeltet mellem elitens og det almindelige menneskes syn på magi. Den magtkamp, som disse spændinger skabte, åbner for en bedre forståelse af hekseforfølgelserne.

Alver er optaget af betydningen af netværk og relationer mennesker imellem og mellem magter og mennesker. Forfølgelserne var rettet mod dem, der tænkte anderledes end eliten, og i udgangspunktet var det kirken, som stod bag ideen, om hvem heksen var.

Men forfølgelserne kan ikke bare ses som magt udøvet ovenfra. De hentede meget af sin styrke og intensitet i rygtet og rygtespredningen. Det gjorde de mistænktes naboer og undertiden nære familie til vigtige aktører i trolddomsprocesserne. Netop erkendelsen af den magt, rygtet har som kollektivets stemme, åbner for en indsigt, der rækker frem mod vor egen tid.

Forfølgelsen af den anderledes tænkende sker stadig. Det er måske derfor hekseforfølgelserne også i dag opleves som vedkommende og aktuelle.